
|
Læs vore korte nyheder her (- husk at trykke F5, så du får de seneste nyheder med): 18.05.2012
Jeg gik forleden forbi dét ministerium, der før i tiden hed Forsvarsministeriet. Nu har de åbenbart fået fremstillet et nyt skilt, der er mere dækkende for deres arbejde. *** 18.05.2012
Breaking news! For første gang antyder Nato, at der kan være forekommet civile tab ved bombningerne i Libyen 2011. Læs vore kommentarer under "Artikler". *** 17.05.2012
Et stigende antal unge mennesker melder sig til krigs-førelse. Plakaten er DANMARK FOR FREDs kommentar til det... Man skulle ikke tro, at vi befandt os i et moderne demokrati, med oplyste og historie-bevidste borgere - 2.102 år e.kr. Vi kan forsvare os og den vestlige civilisation og kultur med mange andre midler end vold. Det er imidlertid endnu ikke gået op for storebroder USA og dermed heller ikke for små-brødrene i det danske Folketing. *** 08.05.2012
DANMARK FOR FREDs foto-konkurrence "Vis Freds-flaget!" præsenteres i et lysbillede-show på Espergærde Bibliotek fra tirsdag den 29.maj til lørdag den 16. juni 2012. Velkommen til reception! Se under "Kommende begivenheder". *** 03.05.2012
Pink Army foto fra Angrebet på "Borgen". Vi mener, at kampen for et fredeligere Danmark ikke altid behøver være så grav-alvorlig. Den kan også være den rene leg. Husk dog altid på Piet Heins berømte gruk: Den, som kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt. 25.04.2012
Vi anmelder bogen "Historien der ikke bliver fortalt" af Nagieb Khaja. Det er en bydende nødvendig bog. Læs under "Anmeldelse af bøger" i kolonnen til venstre. *** 25.04.2012
Vi anbefaler den franske anti-krigsfilm "En lang forlovelse" Læs under "Anmeldelse af bøger" i kolonnen til højre. *** 16.04.2012
Det er med stor glæde, at DANMARK FOR FRED allerede på nuværende tidspunkt kan konstantere, at vores freds-samarbejds-initiativ fredsministerium.dk bliver en succes! Det betyder, at langt de fleste repræsentanter fra den danske fredsbevægelse sammen med ligesindede grupper bliver repræsenteret på det vigtige Folkemøde på Bornholm i dagene 14. - 17. juni 2012. Vi glæder os til at arbejde for et fredeligt Danmark på Folkemødet! Jeg opdaterer mere senere under punktet "Et samarbejde..." i kolonnen til højre... Ønsker du at støtte dette gode freds-initiativ, kan du indbetale et beløb på fgl. konto i Nordea: 2313 0744 556 392 Skriv om du ønsker at nævnes som giver. Indbetalte beløb går udelukkende til fællesudgifter i form af telt-leje (11.000 kr), leje af borde og stole, trykning af foldere, fremstilling af to bannere og lign. Deltagerne (- vi bliver mere end 20 til at passe telt og udbrede fredsbudskaber) betaler selv for deres rejse, fortæring og ophold. Facebook: fredsministerium.dk *** 31.03.2012
Vi kan anbefale den aktuelle biograf-film "En kongelig affære". Den er mere end en historisk film, så læs vores anmeldelse / perspektivering om 3 vigtige emner, som filmen også handler om: Tortur, stats-mord og folkets lethed . Se under "Artikler" i kolonnen til venstre. Hvad mener du? Skriv til danmarkforfred@live.dk, så starter vi en debat her på siden. *** 29.03.2012 Fra udstillingen "Redeem X"
Vi stiller blandt andet spørgsmålet: Hvor mange afghanere (civile som kæmpende) skal danske soldater dræbe, før udåden 9/11 er sonet? Læs vores artikel "Du må ikke slå ihjel" under Artikler i kolonnen til venstre. *** 21.03.2012 Alle freds-venner skal have en forårs-freds-blomst fra os i anledning af, at DANMARK FOR FREDs Facebook-side har passeret 1.100 venner! *** 14.03.2012
(Hurra, vi har pressefrihed!) Under den seneste tids snak om brug af tortur falder maskerne af danske politikere: Tom Behnke, Anders Fogh, Helle Thorning, Villy Søvndal... går alle ind for brug af tortur, selvom det er i klar modstrid med internationale aftaler. Umenneskeligheden råder. Det er godt vi har Amnesty International, RCT og fhv. PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen til at sætte tingene i rette perspektiv. DANMARK FOR FRED efterlyser politikere, der er imod brug af tortur, ligesom vi mangler kristne, muslimske og andre stemmer i debatten. Skriv din mening til danmarkforfred@live.dk - eller vær med i debat og afstemning på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Danmark-for-Fred/124168454320095 Vigtige kilder: Amnesty:http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/03/14/160937.htm?rss=true Rehabiliteringscenteret for torturofre: http://www.rct.dk/ Hans Jørgen Bonnichsen:http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/03/12/130819.htm Kristeligt Dagblad: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/454602:Leder--Torturens-svoebe *** 13.03.2012
Dansk bistand til Afghanistan har fejlet. Generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl udtaler følgende i et intetview på TV2: "En ny stor international rapport siger, at det internationale samfunds bistand ikke har hjulpet afghanerne, men i virkeligheden gjort tingene værre. Da Taliban i sin tid kom til magten, var det fordi befolkningen havde vendt sig mod voldelige krigsherrer samt myndighedernes korruption, svindel, lovløshed, manglende gennemsigtighed og manglende troværdighed - men det er lige dét, vi har støttet de seneste 10 år... Danmark har holdt på den forkerte hest og danske politikere har troet for meget på regeringen i Kabul, ved at sende hovedparten af bistanden gennem regeringen. Lad os prøve noget andet. Det internationale samfund (- og de danske politikere) har i 10 år været for naive, men når man handler kan man også tage fejl og blive klogere... Nu må vi udvise rettidig omhu og ændre bistanden, så den kanaliseres direkte ud i lokalsmafundet. Danmarks militær, med over 40 dræbte og 200 lemlæstede soldater, har ganske vist fordrevet Taliban, men de har ikke formået at skabe fred. Det er en udvikling, der vil tage meget længere tid og koste maaange flere penge." DANMARK FOR FRED udtaler: Ovenstående er et klart eksempel på, at når USA griber ind i fremmede lande, aner de ikke hvad det er for et samfund, de står over for. De er for naive - og de er vist også ret ligeglade med befolkningen, for de vil blot have magt. Andre grelle eksempler er Irak og Libyen. Det er endnu en glimrende grund til, at Danmark i fremtiden ikke blindt skal følge USA i deres kommende krige, men i stedet søge tættere samarbejde med mildere nationer og arbejde med konfliktløsning, stjerne-diplomati og humanitær hjælp. Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48865318:dansk-bistand-til-afghanistan-har-fejlet.html *** 12.03.2012
Vedrørende Søvndals accept og brug af tortur: Lad os i stedet få gorillaer på ministerposterne! De er fredelige. Undersøgelser viser, at mennesker har 98% de samme gener som gorillaer; det vil med andre ord sige, at det er de sidste 2% forskel, der gør et menneske til et menneske. Altså er det de sidste 2% der gør, at mennesker er onde ved hinanden, myrder, torturerer, misbruger, lemlæster ... eller lader håndlangere torturere deres "fjender". Sidstnævnte kalder man "tortur-hælere"... DANMARK FOR FRED arbejder for, at Danmark skal være et humanistisk fyrtårn i verden. Det opnår man imidlertid ikke ved at torturere fanger. Så hellere indsætte gorillaer på ministerposterne! Gorillaer (- og ordentlige mennesker) går ikke ind for tortur! *** 06.03.2012
"Det går, åh, så godt i Afghanistan"... eller gør det nu også det? Læs om vores holdning til udviklingsminister Christian Friis Bachs positive udtalelser under "Om Afghanistan" i kolonnen til højre. Vi udtaler: Stol aldrig på en krigsførende part! *** 28.02.2012
Vi har skrevet et brev til øverstbefalende på Holstebro Kaserne Lars Dencker, angående en del af indskriften på denne nyligt afslørede Mindesten. Vi har både sendt det via Forsvarskommandoen og via et personligt brev. Læs brevet i boksen til højre under "Veteraner for fred". Vi glæder os til svaret, men har endnu ikke (pr 25.04 2012) modtaget en lyd. *** 26.02.2012 Vi har netop udsendt vores 4. nyhedsbrev. Læs det under "Nyhedsbreve" i højre kolonne. Vær med i DANMARK FOR FREDs arbejde for en fredelig fremtid: Bliv medlem, køb nogle af vore varer, vær aktiv i arbejdet, giv din mening til kende, vær med på Facebook - der er nok at bidrage med. Der er plads til alle facetter freds-venner: Politiske, humanistiske, religiøse, intellektuelle, "amatører", unge, ældre - kort sagt: alle! *** 23.02.2012
Vi har været med til at danne fredsministerium.dk. Følg med i vores bestræbelser for at få givet freds-arbejdet en tydeligere stemme i Danmark! Læs om den spændende udvikling i kolonnen til højre under "Et samarbejde om fred i DK". (der vil senere blive oprettet en hjemeside og en Facebook-side for fredsministerium.dk) *** 17.02.2012
Fotokonkurrencen er jo slut, med 34 bidrag - og nu udskriver vi vores nye konkurrence, der hedder "Kunst for Fred!" Læs mere under Freds-konkurrencer i højre kolonne. Vi glæder os til at modtage dit bidrag! Freds-tegnet er oprindeligt tegnet af englænderen Gerald Holtom i 1958. Freds-tegnet er en kombination af hvorledes bogstavet N og D vises i et gammelt flag-signalsystem. ND står for "Nuclear Disarmament" = Atom-nedrustning. Ringen udenom symboliserer jorden. Tegnet blev senere et almindelig anerkendt symbol på fred.
N= *** 16.02.2012 Hurra! Vi har i dag passeret 1000 venner på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Danmark-for-Fred/124168454320095 *** 08.02.2012
"KRIG ER EN BESKIDT AFFÆRE" er åbenbart forsvarsminister Nick Hækkerups nye mantra. Han siger det hele tre gange i Deadline 17 i dag. Har spindoktorerne været på spil? Kilde: http://www.dr.dk/DR2/Deadline17#/30535 08.02.2012
Læs om vores holdning til dagens nye afsløringer "Hærchef beordrede officerer til at lyve om irakiske fanger"under "Veteraner for fred" til højre. *** 08.02.2012
Angående de danske militær-angreb på Afghanistan, Irak og Libyen og de måske kommende angreb på Syrien, Iran, Somalia m.fl.
Danmark har været i krig siden 2001. Danmark har ikke og kommer aldrig til at føre selvstændige militære angreb på fremmede lande. Naturligvis og heldigvis. Danmarks medvirken har altid været og vil altid være som villig deltager i angreb, ledet af især USA, Frankrig og England. På baggrund af en dansk selvforståelse, der til tider kan synes overvurderet (- især blandt politikere og journalister) kan man spørge: Har Danmark nogen indflydelse på USA's – Frankrigs – Englands aggressive, strategiske og hemmelige angrebsplaner rundt om i verden? Svaret er: Absolut nej! Hvis man mener, at Danmark har nogen som helst form for indflydelse, fejl-overvurderer man Danmarks stilling i den vestlige verden. Spørgsmålet bliver da, om Danmark stadig vil agere militært halehæng til de ”store” magter (- som vi har gjort hidtil) eller om vi vil gå en anden, en mere humanistisk vej. Det er et reelt valg. DANMARK FOR FRED arbejder på, at vi vælger den humanistiske vej til glæde og opbyggelse for menneskeheden og Danmarks egne borgere. Vi konstaterer med skam, at efter 10 års krig · har frivillige danske soldater dræbt og lemlæstet flere tusinde mennesker, ligesom de har udøvet unødig vold og malplaceret kulturpåvirkning · er den danske befolkning blevet unødigt polariseret · er der siden 2001 postet omkring 30 milliarder kroner i krige Hvis vi siden 2001 i stedet havde valgt at fokusere på: · opbygning af internationale venskabs-bånd · konfliktløsning · stjerne-diplomati · målrettede humanitære hjælpeforanstaltninger · bistandshjælp til udviklingslande, medfulgt af direkte krav om samarbejde - så havde den danske befolknings moralske habitus været væsentlig højere, end den er i dag og vi ville som folk ikke være så polariserede, ligesom det danske flag og omdømme stadig ville have været i høj kurs verden rundt. Mange mennesker ville anse Danmark for et land med stolte humanistiske traditioner. DANMARK FOR FRED er udmærket klar over, at der kan ligge allehånde danske politiske og strategiske overvejelser bag beslutningerne om at deltage i USA's krige, men det anser vi for kolde og kyniske politiske overvejelser – vi efterlyser varme humanistiske overvejelser. *** 06.02.2012
Læs i "Artikler" til venstre om DANMARK FOR FREDs kommentarer til dagens Deadline 17.00, hvor der blev snakket Syrien og Libyen. *** 04.02.2012
Skal vi have en fælles fortolknings-ramme for freds-flaget? Vi efterlyser hermed din mening og dine fortolkninger af freds-flagets farver! Bliv inspireret af vores forsøg på fortolkning af farverne i "Artikler" til venstre. Alle er velkomne til at maile til os! 03.02.2012
DANMARK FOR FRED konstaterer, at: Derfor er DANMARK FOR FRED en ikke-partipolitisk bevægelse. Læs mere om vore holdninger i rubrikken "Om Danmark for Fred", nederst til venstre. *** 31.01.2012 DANMARK FOR FRED arbejder blandt andet på et tættere samarbejde mellem de danske fredsbevægelser! Læs her, hvad vi arbejder med lige nu:
Frants Villadsen fra Danmark for Fred og fredsvagt Bo Richardt er to af dem, der holder fredsfanen højt.
Fredstelt på BornholmDen nye fredsbevægelse »Danmark for Fred« vil i offensiven på Folkemødet på Bornholm til juni.
HELE LANDET / KØBENHAVN – Kunne du tænke dig at være med til at lave et fremstød for fredssagen på Folkemødet på Bornholm til juni? »Danmark for Fred« – en uafhængig fredsbevægelse oprettet januar 2011 – indbyder alle fredsvenner over hele landet til at tage del i et fredstelt og anden happening for fred på Folkemødet, der finder sted i Allinge i dagene 14.-17. juni. Et af Danmark for Freds formål er at forstærke samarbejdet mellem fredsgrupperne i Danmark, så både befolkningen, pressen og politikerne kan mærke, at vi er mange, der ikke ønsker et Danmark i krig. På Folkemødet på Bornholm var der sidste år 256 registrerede arrangementer fra 72 arrangører, og i år forventer man, at det bliver dobbelt så stort. Folkemødets mål er at understøtte demokratiet gennem samtaler om samfundets udfordringer og muligheder, og pressen vil også være massivt til stede. Danmark for Fred indkalder til et indledende møde i København torsdag den 9. februar klokken 19 i Støberiet på Blågårds Plads, lokale 304. På dagsordenen er blandt andet økonomi og fundraising, logoer, web-side, og orientering om Folkemødet. Hvis du er interesseret, men ikke kan deltage på forberedelsesmødet i København, opfordrer Danmark for Fred dig til at kontakte dem. Facebook: Danmark for Fred www.danmarkforfred.dk TID: 09. Feb. 19:00
STED: Blågårds Plads 3, København
Kilde: http://arbejderen.dk/content/fredstelt-p-bornholm *** 31.01.2012
Et vigtigt punkt for DANMARK FOR FRED er konfliktløsning. Her er et godt eksempel på, hvorledes Danmark via bistands-kroner kan mindske konflikter. Den i internationale anliggender erfarne danske professor Per Pindstrup-Andersen skriver i artiklen "Vi skal ikke købe kaviar og kampfly" bl.a.: "Hvis et lands regering ikke er villig til at lægge et fælles budget for bekæmpelse af fattigdom og underernæring, foreslår jeg, at vi finder et andet samarbejds-land. Det betyder ikke, at Danida skal bestemme, hvordan andre lande skal bruge deres penge, men derimod skal vi sikre, at vore penge bliver brugt bedst muligt til fordel for fattige mennesker og ikke til indkøb af kampfly og kaviar til præsidentens middagsselskab". Danmark for Fred mener, at Danmark skal stille skrappe krav til modtager-lande, hvis de skal have bistands-kroner, for der er desværre altid korrupte magthavere, der skummer fløden for at opretholde deres ekstravagante livsstil, magt og undertrykkelse af folket. Tak til professor Per Pindstrup-Andersen for at have peget på endnu en åbenlys mulighed for Danmark, til at løse eller nedsætte antallet af konflikter i verden! Vel og mærke en mulighed baseret på humanistisk tænkning. Kilde:http://politiken.dk/debat/ECE1502933/vi-skal-ikke-koebe-kaviar-og-kampfly/ Per Pinstrup-Andersen er landbrugsøkonom og professor ved Cornell University i USA og Københavns Universitet. Han blev i 2009 af et uafhængigt panel udnævnt til titlen som "Verdens vigtigste dansker" - defineret som den dansker, der har størst indflydelse på global fattigdomsbekæmpelse.
*** 21.01.2012
Hurra - Danmark for Fred fejrer 1 års fødselsdag i dag - HURRA! Vi arbejder for et Danmark som i fremtiden udvikler sig til en nation, der løser internationale konflikter med andre midler end vold og militær magt. Vi arbejder for konfliktløsning, stjerne-diplomati, opbygning af venskabsbånd mellem nationer samt målrettet humanitær hjælp. Vi er uafhængige af politiske og religiøse interesser, men arbejder på mange fronter, i erkendelse af, at menneskelivet er meget omfattende. Vi opfordrer vores venner og andre interesserede til at være med i udviklingen af Danmark for Fred. Skriv om dine holdninger, interesser og ideer til danmarkforfred@live.dk *** 21.01.2012
Vær ikke i tvivl om problematikken vedrørende krig og fred! Tvivl ikke på, om det nu alligevel også er godt nok, at Danmark har været i krig i Afghanistan, Irak og Libyen siden 2001. Tvivl ikke, blot fordi Danmarks "ansvarlige" statsministre, politikere og sidst Dronningen (i sin nytårstale) taler for anvendelsen af militær magt i fjerne lande. Følg i stedet din indre, kærlige og medmenneskelige stemme. Selvfølgelig kan vi i Danmark vælge IKKE at bruge militær angrebs-magt. Tvivl ikke! *** 21.01.2012
Hvad er krig? Læs et svar fra 1875 under "Artikler". Flertallet af danskere er desværre ikke blevet væsentlig klogere siden dengang og vi benytter os - trods vi skulle være et civiliseret land - stadigvæk af vold og krig til at fremme vores "demokrati". *** 20.01.2012
Der er antydninger af et brud i kristendommen. Mange kristne har gennem tiderne - senest, men ikke mindst Iben Tranholm - med alle midler forsøgt at fordreje Jesu ord, liv og gerning, så det kom til at fremstå som en helt acceptabelt (- og endda respektabelt) at forberede krig, erklære krig, producere våben og miner til krig samt at deltage i krig. Læs Iben Tranholms særprægede "kristne" meninger om krig her:
*** 13.01.2012
Foto-konkurrencen "Vis Freds-flaget" er hermed afgjort! Se alle de 32 flotte fotos i boksen til højre under "Fotokonkurrence". Hjertelig tillykke til vinderne! *** 10.01.2012
*** 07.01.2012 Klik på emnerne til venstre og til højre, når du vil vide mere om os og vore holdninger. Vi udvider hele tiden med nye tiltag, senest i "Veteraner for fred". Vores seneste tiltag, er en opfordring til samtlige freds-grupper i Danmark om at leje et fælles udstillings-telt på Folkemødet på Bornholm, sommeren 2012. Læs opfordringen til højre under "Et samarbejde om fred..." *** 04. januar 2012
DANMARK FOR FRED har kommentarer til "Libyen var det hele værd". Artikel i Information om Libyen, hvor "Forsvars"-minister Nick Hækkerup bl.a. udtaler (i kursiv): "Det kræver en indsats fra danske side, at kunne blive ved med at leve, som vi gerne vil." Hermed giver han ærligt udtryk for, at bombningerne i Libyen primært var til fordel for danskerne selv. Endvidere udtaler han: "Vi skal engagere os, vi skal involvere os. Ikke bare med de rigtige ord og meninger, men også med de rigtige handlinger." Ja, det er lige dét DANMARK FOR FRED arbejder for, at vi skulle have været meget mere aktive med konfliktløsninger og diplomatisk aktiviteter, da oprøret brød ud, ligesom vi skulle have insisteret på at FN's vedtagelse 1973 om først og fremmest våbenhvile, skulle være overholdt af alle parter. Det ville have sparet mange tusinde menneskeliv. Vi går stærkt ind for aktiv handling - blot ikke med bomber og kugler. Han siger også: "Vi har ikke råd til at være ligeglade." Nej, det mener vi bestemt heller ikke, men vi ville aldrig tillade at smide 1000 bomber ned i hovedet på fremmede folk; vi ville i stedet for bombefly, engagere os diplomatisk, økonomisk og humanitært (ligesom Tyskland gjorde det - og fik ros for) Til sidst siger han: (Målet) ... er at få skabt et velfungerende demokrati med stabile samfundsstrukturer og samfundsinstitutioner, ligesom vi kender det herhjemmefra. Det er svært, meget svært." Vi mener det er utrolig naivt at forestille sig, at fjerne lande skal have dansk demokrati. Vi kender intet til libysk kultur og politik og kan ikke vurdere hvilken fremtid de kan og vil få. "Forsvars"-ministeren vil gerne gennemføre 1000-bombers angreb i fjerne lande igen. Det får os til at spørge: Er Nick Hækkerup en del af Fogh-generationens militaristiske politikere? Hvad ligger der egentlig bag politikernes krigs-glæde? Kilde: http://www.information.dk/telegram/289468
*** 02. januar 2012
Læs vores meget kritiske holdning til bogen "Løvehjerter", hvori felt-præsten berømmer en krigs- og dødskultur, der er helt ude af trit med kristendommens fredelige budskaber. Kig under "Anmeldelse af bøger". *** 01. januar 2012
Danmarks Statsminister har netop holdt sin Nytårs-tale. Den var på mange punkter udmærket, men den blev skæmmet af hendes holdninger til problematikkerne omkring Fogh-generationens militante udenrigspolitik. Her følger det relevante uddrag fra talen med vore syrlige kommentarer i [ ]-parentes. Helle Thorning udtalte: "Der er en gruppe danskere som vi skylder en særlig hilsen her i aften. Det er en gruppe, som har påtaget sig et kæmpe ansvar. De danske soldater i Afghanistan. [Skylder? Vi skylder ikke de frivillige krigs-brødre noget. Har de "påtaget" sig krigen? Det er at overdrive groft. De har meldt sig frivilligt til krigens væsen, i jagten på en fed hyre og fede oplevelser.] Jeg har besøgt jer og set, hvor flot I løfter jeres opgave. Det er jeg stolt af. Det er hele Danmark stolt af. ["Hele Danmark"? Helt forkert opfattet. Opfatter Thorning situationen SÅ forkert? Uha, det tegner ikke godt... Over halvdelen af landets befolkning er imod et Danmark i krig, heldigvis.] Vores indsats i Afghanistan har kostet liv. I aften går mine tanker til jer, der har mistet en af jeres kære. Æret være deres minde. Når jeg møder folk i udlandet, så nævner de meget ofte Danmarks indsats i Afghanistan [... så er det de forkerte folk, du møder...] og vores indsats for at beskytte befolkningen i Libyen. Den indsats vil blive husket i mange år. De skarpe missioner er vigtige." [Tænk, at hun ender sin krigs-afdeling med denne mening! "Skarpe missioner" betyder: "... at kunne bombe og skyde på fremmede folk...". Tænk hvis Thorning i stedet viste sine kvindelige og humane sider frem og udtrykte sorg over alle de mennesker, der dagligt bliver berørt af krige og deres uvæsen - og som derefter italesatte de begreber, vi i fremtiden vil benytte os af: Konfliktløsning, stjerne-diplomati og målrettet humanitær hjælp. Det ville være skønt. Men: Hører helle Thorning mon til Fogh-generationen?] *** 01. januar 2012
DANMARK FOR FRED bliver desværre nødt til at knytte nogle syrlige kommentarer til Dronningens Nytårstale 2011: I sammenhæng med problematikkerne omkring "krig og fred" var Dronningens Ntyårstale meget bekymrende. Læs her, hvad hun sagde. Vi kommenterer i [ ]-parantes. "En af dette års store oplevelser for mig var at besøge vore soldater i Helmandprovinsen i Afghanistan. Vi ved alle, at de gør en stor og dygtig indsats; ["Stor og dygtig"? Nej, de frivillige leje-soldater i krigstjeneste udfører ikke et "stort og dygtigt" arbejde. De udfører et lavt-stående, ikke-med-menneskeligt arbejde.] ...men med egen øjne at se, hvordan de lever, at tale med dem og få et indblik i deres hverdag, er noget jeg aldrig vil glemme. [Fotoet til dette indslag viser en afslappet Dronning, der morer dig over en sol-terrasse (!) Men krig er meget mere end hvorledes soldaterne bor på spejder-manér. Krig er meget mere alvorlig. Krig drejer sig om at benytte voldelig magt og om at slå mennesker ihjel. Dét skulle Dronningen tage afstand fra.] I aften sender jeg dem alle mine varmeste nytårshilsner og gode ønsker. Også i år har danske udsendte været indsat i mange af verdens brændpunkter. Overalt aftvinger de stor respekt og anerkendelse blandt vore samarbejdspartnere og allierede. [Her burde Dronningen bruge sin medmenneskelighed og skelne mellem vores fredsbevarende indsatser som i bl.a. Libanon og Kosovo og vore angrebskrige i Afghanistan og Libyen.] Her vil jeg gerne fremhæve de danske flyvere og takke dem for deres fremragende indsats i Libyen." [Neej, det sagde hun vel ikke! Bombeflyene smed 1000 bombere i hovedet på fremmede folk i Libyen og dræbte også mange civile, deriblandt sandsynligvis to af Gadaffis børnebørn. Har vi en kriger-dronning? Det er en ommer!] *** 01. januar 2012
Foto fra en fredelig Nytårs-aften 31.12. 2011 *** 31.12.2011 Med denne Nytårs-historie ønsker vi hermed alle vore besøgende et godt Nytår og et freds-bringende 2012! http://www.youtube.com/watch?v=uCGHoKx3fvU
*** 28.12.2011
Kristendommen - og især Jesus - står for fred på jord mellem mennesker (i det mindste i teorien...) Vi har lige sunget alle de dejlige julesalmer, der alle inkluderer budskaber om fred og kærlighed. Men mange danske kristne lever desværre ikke op til "Fredens religion" og støtter varmt den danske krigsførelse i Afghanistan, Irak og Libyen. Igennem mange hundrede år er det kristne budskab desværre i den grad (af politiske årsager) blevet gradbøjet og mistolket derhen, at det skulle være helt i orden at gå i krig. Det er et uendeligt trist faktum, der dog bliver blødt lidt op af denne artikel, der omtaler, at Kirkernes Verdensråd (de er kristne) har vedtaget en erklæring om, at krig skal gøres ulovlig. DANMARK FOR FRED efterlyser et kristent konvent i Danmark, der følger op på Verdensrådets smukke erklæring og vedtager, at det kristne budskab medfører ALT andet end deltagelse i krig: Forhandlinger, venskab, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse, konfliktløsning, stjerne-diplomati og humanitær hjælp. Læs artiklen her:
Kristne kriterier for "retfærdig" krig [Med vore kommentarer]: Kilde: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/157298:Kirke---tro--Kirken-og-krigen?all=1 *** 26.12.2011
Nye oplysninger om Danmarks deltagelse i Irak-krigen: Under Irak-krigen udleverede danske soldater ulovligt fanger til irakerne, så Danmark ikke kunne beskyldes for tortur, lemlæstelse og drab. Vores kommentarer: Historien har et utal af gange vist, at der overhovedet ingen grund er til at stole på en krigs-førende part. I dette tilfælde heller ikke den danske krigsmagt i Irak-krigen 2003-2007. Hvis ikke Wikileaks havde afsløret noget i denne sag, var der sandsynligvis gået endnu flere år, førend dette var kommet for dagens lys, men usandheder vil altid blive afsløret, før eller siden. Det bliver desværre ikke den sidste usandhed, den danske krigs-maskine bliver afsløret i. At lyve og fortie er en del af krigen. Alle ansvarlige vasker naturligvis hænder, hvad ellers? De får ellers en høj løn netop for at påtage sig et ansvar, men når ansvaret så kommer til dem, bestiller de ikke andet end at vaske hænder. De er derfor ikke deres ansvars-løn værd. Læs her: http://politiken.dk/politik/ECE1487942/forsvarschef-vi-broed-krigsregler/ *** 26.12.2011 Se vores første test-introduktions-video (2:20 min.) her: http://www.youtube.com/watch?v=emvJHIZF9U8
*** 22.12.2011
DANMARK FOR FRED ønsker alle venner en fredelig Jul 2011!
*** 16.12.2011
Jacob Haugaard og Frants Villadsen til film-optagelse den 6.juli 2011 DANMARK FOR FRED var blevet inviteret til at være statister i Finn og Jacobs nye film "Den sidste rejse". Det blev en dejlig dag og optagelserne foregik i strålende solskin. Se flere billeder fra optagelserne i "Fotos". *** 9.12.2011
"Vis Freds-flaget" foran en dansk F-16 jager-bomber. Så er det sidste chance for at indsende fotos til vores fotokonkurrence "Vis Freds-flaget!" - se i kolonnen til højre under "Foto-konkurrence 2011". *** 8.12.2011 I dag passerede vi 800 venner på Facebook! I dagens glade anledning forærer vi freds-klistermærker til alle vore Facebook-venner. Send en frankeret svarkuvert (6kr.) til DANMARK FOR FRED, Lucernemarken 7, 3060 Espergærde. Så sender vi dig to mærker i prima acryl-kvalitet, der kan klistres på bilen, cyklen, rollatoren, barnevognen, postkassen. Det glade tilbud gælder til 31.12.2011. Husk at opfordre dine venner til at læse om DANMARK FOR FRED på FB og måske "synes godt om". Så kan de ligeledes få klistermærker. ***
8.12.2011 Vi er i anmelderhumør; den mørke tid kalder på læsning af bøger og kigning af film, som er relevante for Freds-sagen. Her anmeldes (-og anbefales) to dvd'er: En humoristisk fransk spillefilm "Micmacs" fra 2009 og en alvorlig israelsk animations-film "Waltz with Bashir" fra 2008. Se "Anmeldelse af bøger" i højre kolonne. ***
6.12.2011 Læs vores nye anmeldelse af børnebogen "Krigeren" af Kåre Blutigen. Vi synes ikke den er 215 kr. værd. Se "Anmeldelse af bøger" i højre kolonne. ***
30.11.2011 Så er vi kørende igen - med en ny computer! Der startes op med en anmeldelse af bogen "Dræbt i krig" af Johan Kirkmand, 2006. Læs vores mening om bogen under "Anmeldelse af bøger" i højre kolonne. *** 27.11.2011 Den lange pause skyldes en defekt computer med et pc-bundkort, der er brændt af. Først skal man indse problemet. så skal computeren til reperation, så skal man finde en erstatning og til sidst skal man have sine programmer til at køre på den nye... Vi starter med en frisk computer sidst i næste uge. *** 12.11.2011 Tak til alle, der reagerede på nedenstående opfordring. Da udenrigsminister Søvndal endelig har meldt klart ud, at Danmark under ingen omstændigheder skal deltage i et militært angreb mod Iran, stilles nedenstående opfordring dog i bero. Vi følger udviklingen i situationen og holder kontakt.
*** (Israelsk freds-symbol) (Iransk freds-flag) 7.11.2011 DANMARK FOR FRED opfordrer på baggrund af aktuelle trusler om et militært angreb på Iran, til at planlægge en fælles demonstration - imod atomvåben og krig (og Danmarks eventuelle deltagelse) - ved Israels og Irans ambassader i København! Vi har udsendt en opfordring om samarbejde til alle freds- og anti-krigs-grupper, som vi kender. Læs opfordringen i "Artikler" og informer dine fredelige venner. De to ambassader ligger tæt ved hinanden i Hellerup. NB: Angående dette initiativ skal følgende bemærkes: Når debatten drejer sig om Israel, er der desværre ofte tale om et "enten-eller" for mange danskere. Enten er du ukritisk FOR Israel - ellers anses du for at vær en fjende af Israel. Vi mener, det er en u-humanistisk, u-kærlig og betændt holdning. DANMARK FOR FRED er hverken "imod" Israel (- eller Iran), men vi er som altid stærkt imod angrebs-krig af enhver art, ligesom vi er imod atomvåben af enhver art - samt eventuel dansk deltagelse i flere af USAs krige. *** 6.11.2011 Hurra!! Vi har i dag passeret 700 venner på Facebook. I dagens glædelige anledning forærer vi alle venner to GRATIS freds-mærkater! Send en frankeret svar-kuvert (med et 6 kr.s frimærke) til: DANMARK FOR FRED, Lucernemarken 7, 3060 Espergærde Så sender vi dig to af vore flotte mærkater! Tilbuddet gælder frem til den 20.december 2011. ***
29.10.2011 Læs vore nye artikler i rubrikken VETERANER FOR FRED, bl.a. artiklen Søren Kierkegaard og et Danmark i krig: ”Har et menneske lov til at lade sig slå ihjel for sandheden?” *** Oktober 2011. Kære Freds-ven. Vi er begyndt at anmelde bøger og film om Danmark i krig. Se venligst under "Anmeldelse af bøger" til højre. Vi har anmeldt: "Med støvlerne på" "Du må ikke slå ihjel" "I morgen angriber vi igen" "Lille soldat" (DVD) Vi håber skriftstørrelsen er stor nok - og vi ser frem til dine kommentarer på danmarkforfred@live.dk eller på Facebook. Du er mere end velkommen til selv at læse og anmelde relevante bøger. Se ligeledes vore nye indlæg under Veteraner for Fred. Jeppe Aakjær skrev: "Kamp må der til, skal livet gro". Det er dét vi gør. Vi er mest aktive på Facebook, hvor vi har passeret 625 venner på ½ år, det er vi meget stolte af. Mvh Frants Villadsen ***
27.6.11: Statister søges til den nye Finn Nørbygård og Jacob Haugård-film. Holdet bag den nye film er i gang med optagelserne. De har ringet til DANMARK FOR FRED og spurgt, om vi vil arrangere en fredsdemonstration til en af scenerne i filmen. Om vi vil! Jeg har straks informeret alle mine kontakter i freds-miljøet på mail og FB, og afventer svar. Det foregår onsdag den 6. juli 2011 i København, kl 8.30-14 på ydre Nørrebro. Der er forplejning. Vær med til at vise Freds-flaget! Reserver datoen og giv hurtigt besked på danmarkforfred@live.dk, så bliver du opdateret med de nyeste oplysninger! ***
20.6.11: EFTERLYSNING! Unge musikalske mennesker. Jeg har lige set Jimi Hendrix i tv spille "The star sprangled banner" på Woodstock Festivalen 1969. Han spiller en udgave af den kendte amerikanske national-melodi, som han har gjort til en personlig protest mod USAs krig i Vietnam. Melodien er blandet med bombe-sprængninger, maskingevær-ild og krigs-larm, skrig og skrål. OK, han er en fremragende gutarist, men det må kunne lade sig gøre på mange måder. På DIN måde? Når man tænker på, at Danmark har været i krig i 10 år - Afghanistan - Irak - Libyen - så er det på tide, at vi får en tilsvarende udgave af "Der er et yndigt land". Danskerne går og tror, at vi er så fredelige, men det har de seneste 10 års militaristiske forsvars- og udenrigspolitik vist, at det er vi (eller nogen) bestemt ikke. Tænk over det! Giv forslaget videre til dine musikalske freds-venner! Ring til mig (Frants Villadsen) og lad os snakke om dit forslag. Mobil 2824 1717 *** Foto-konkurrence "Vis Freds-flaget!" Den 5.juni 2011 starter vi en foto-konkurrence: Tag et foto, hvor Freds-flaget præsenteres i en sjov, interessant ellere provokerende situation. Du kan også selv male en plakat med freds-farverne og ordet (enten"Peace" eller "Fred) og fotografere den i en sjov, interessant eller provokerende situation. Konkurrencen løber til 10.december 2011 og fotografierne præsenteres på en offentlig udstilling på Espergærde Bibliotek, hvor vinderen kåres. Der er præmier til de bedste 10 fotos. Læs mere under "Foto-konkurrence!", hvor vi også håber at finde ud af, hvordan vi lægger fotos ind. Vi har i dag taget fotos af Freds-flaget foran en F-16! Se evt. på vores side på Facebook. Vi glæder os til at modtage dine fotos! Mal dit eget fredsflag - eller køb et hos os! *** Vi er på fredens vegne glade for at kunne fortælle, at Enhedslisten 21.5.2011 har præsenteret et forslag om, at der skal oprettes et freds- og konfliktløsningscenter. Frank Aaen udtaler bl.a.: - Vi vil have en ny udenrigspolitik, der fokuserer meget mere på, hvordan Danmark kan bidrage til at skabe fred og løse konflikter. Husk venligst på, at DANMARK FOR FRED stadig er strikt ikke-partipolitisk, men vi vil bringe fredelige forslag fra alle partier! Læs om forslaget her: http://www.b.dk/politiko/el-fredsforskning-skal-paa-finansloven *** Følg også denne Facebook-side for "Foreningen for forældre, der er imod at sende deres børn i krig": http://www.facebook.com/group.php?gid=110767595540 ***
Inden man drager i krig.
En ung dansk mand gør sig tanker om at melde sig til krigen i Afghanistan. Hans primære begrundelser synes at være: 1) et behov for at opleve noget "ekstremt og grænsebrydende" 2) at blive anerkendt og respekteret 3) at føle sig levende Vi forstår et langt stykke hen ad vejen unge menneskers behov, men ville ønske, at deres bevidsthed om krig var lige så stor som deres bevidsthed om deres egne behov. Hvor stammer denne manglende bevidsthed om krigens rædsler fra? Fjernsynets romantisering? Computerspillenes kolde og voldelige verden? Forældrenes ubevidsthed? Læs hans tanker her: http://www.fyldepennen.dk/tekster/40889/inden-man-drager-i-krig
***
En fredelig løsning.
15.maj 2011: Vi er ved at udarbejde vores nye freds-program "En fredelig løsning". Vi vil meget gerne have dine kommentarer og forslag til yderligere punkter: - Oprettelse af et Freds-ministerium! - Annulering af det danske forsvars hovedrolle som international magt! - Ingen nyanskaffelser af jagerfly! - Besparelser på forsvarsbudgettet! - Skarp skelnen mellem freds- og krigsmissioner! - Stop krigen mod Libyen! - Danske tropper hjem fra Afghanistan! - Udvikling af diplomatiske og humanitære tilbud for forebyggelse og lindring af krig!
*** 15. maj 2011: Vi mener: Overraskende og positiv ko-vending! Partierne S og SF går nu ind for, at Danmark ikke mere skal løse verdens problemere ved at føre krig. Dét støtter DANMARK FOR FRED. Men der er noget sært ved dét Villy Søvndahl udtaler: "Når man tænker på, hvad verden har ofret af penge og menneskeliv i udsigtsløse krige..." Først synes vi, at det er på tide, at Villy kommer "i tanke om...". Guud, er vi i krig? Læg dernæst mærke til rækkefølgen PENGE og MENNESKELIV. Penge nævnes først, dette mener vi er hjerteløst! UDSIGTSLØSE KRIGE; sig mig, hvis det var NEMME, HURTIGT-OVERESTÅEDE OG GIVTIGE krige, var det så bedre?
***
Besøg DANMARK FOR FRED på Facebook! Her er linket: https://www.facebook.com/pages/Danmark-for-Fred/124168454320095
***
VETERANER FOR FRED? Er det mon snart tiden til at stifte denne bevægelse i Danmark? DANMARK FOR FRED ændrer sig gerne til en dobbelt-bevægelse sammen med VETERANER FOR FRED. Vi véd, at der blandt veteraner (- og deres pårørende) er mange, som i stedet for fortsat dansk krigs-deltagelse, ønsker forebyggelse af krig og lindring af krig. Gruppen vil blive modtaget med blandede følelser blandt forsvarets ansatte, men vil få stor bevågenhed i offentligheden. Mange veteraner er via dyrekøbte erfaringer i krig kommet til den overbevisning, at krig ikke er løsningen; der er alt for mange menneskelige omkostninger for én selv, kammeraterne, børnene og de pårørende. Der må være andre måder end krig, hvormed Danmark kan bidrage til verdens frihed og demokrati. VETERANER FOR FRED skal selvfølgelig ikke underkende dét der er sket, men bygge videre på de indhøstede erfaringer i en mere fredelig retning. Med venlig hilsen Frants Villadsen, DANMARK FOR FRED *** En rigitg god nyhed: Regeringen vil spare 2 mia.kr på forsvaret fra 2015. Flemming Vinther, Hærens Konstabel og Korporalforening, frygter, at man med besparelserne ikke kan opretholde regeringens aktivistiske udenrigspolitik. Hurra! Så er der udsigt til, at DANMARK FOR FRED når målet! http://pdf.easy2net.dk/psview.php?id=a2d2a76d&page=1 ***
Flyvevåbnet skriver, at de pr. 2.5. 2011 har smidt ialt 319 bomber i hovedet på folk i Libyen. Regner man med, at hver bombe dræber 4 mennesker, svarer det til, at danske piloter har dræbt ialt 1.276 mennesker. Regner man med en pris pr. bombe på officielt 200.000 kr, svarer det til en udgift på 64 mill.kr. - tallet skal dog sandsynligvis fordobles. Protester mod krig! http://forsvaret.dk/FTK/Nyt%20og%20Presse/missionupdate/Pages/Missionupdate2maj.aspx *** Debatindlæg i Kristeligt Dagblad, ultimo marts 2011 Hvor er præsterne henne: Danske soldater slår ihjel..
Det er fint, at præsten Flemming Pless snakker med en dansk soldat om liv og død, og at slå ihjel i bogen "Du må ikke slå ihjel".
Links: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/304318:Interview--Naar-det-er-noedvendigt-at-slaa-ihjel http://www.kristeligt-dagblad.dk/laeserdebat/traad/26820?post_id=244818#post_244818 Kig i Artikler (nr.7) om Anders Fogh Rasmussens mening om døde soldater - og vores kommentarer til det. ***
Vi var med til demonstrationen mod krig lørdag den 9.april 2011 i København: STOP KRIGEN MOD LIBYEN! - Danmark for fred – Stop dansk krigsdeltagelse! - Ingen blod for olie og storpolitiske interesser! - Stop besættelsen af Irak og Afghanistan! - Støt de folkelige oprør i Mellemøsten og Nordafrika! Se interview med Bjarne Nederby Jessen her: http://www.youtube.com/watch?v=FO_s7FzK6vQ Se Bjørn Elmquists tale her: http://www.youtube.com/watch?v=bLO1yOrqmOE Se "Stop krigen mod Libyen"'s hjemmeside og bestem dig for at være med næste gang vi demonstrerer for fred! DANMARK FOR FRED arbejder sammen med alle freds-elskende mennesker, for hvis vi skulle vente på 100% helt "rigtige" paroler, så blev det aktive fredsarbjde ikke til noget. Så kunne vi stadig sidde hjemme i sofaen... Vi er enige i alle ovenstående paroler, men er ekstra stolte af, at vi fik ordet "fred" med - og oven i købet "Danmark for fred"! http://stopkrigenmodlibyen.dk/ *** Læs Frants Villadsen's tale ved "Stop krigen mod Libyen"-demonstrationen, 26.marts 2011 i København ved at trykke på "artikler" i kolonnen til venstre. *** Vi mener: Folketingets ivrige deltagelse i Libyen-krigen er et naturligt resultat af de danske partiers forsvars-politik. Alle mener nemlig (med undtagelse af EL og KRD) at forsvarets vigtigste opgave er at føre krig i fjerne lande! Man er begyndt at kalde det for deltagelse i "væbnede konflikter" - men det er det samme som krig. Læs vore kommentarer til partiernes forsvars-politik her til venstre.
*** "...han skal mentalundersøges..." SF ønsker landtropper indsat i Libyen. Vi har for et par uger siden taget stilling til ovenstående problematik, for lidt længere nede i vores korte nyheder står:
*** "ALT MÅ GØRES FOR AT UNDGÅ KRIG I FREMTIDEN": Vores kommentar den 19.3.2011til Deadline om Libyen, DR2 kl. 22.30: De 4 voksne mænd i studiet minder uhyggeligt meget om friske sports-kommentatorer, der ivrigt kommenterer krigs-taktikker og angrebsmåder mod Libyen - og udtrykker en "vi-mod-dem"-holdning, præcis som om de kommenterede FCK mod Chelsea. Men det drejer sig om krig... Vi mener de i stedet skulle have brugt deres viden og evner på at analysere, hvorfor Vestens efterretningsvæsner ikke opdagede de nord-afrikanske oprør i tide, så man kunne have hjulpet på andre måder, end et militært angreb. De skulle endvidere have fundet ud af, hvilke andre lande i Europa som er imod et militært angreb, ligesom disses bevæggrunde nok var en snak værd (bl.a. Tyskland). Sidst skulle de have diskuteret hvorledes Danmark undgår krig i fremtiden ved bl.a. at være på forkant med udviklingen - efteretningsvæsnet må sættes til at gøre alt for at undgå krig i fremtiden. *** Danmark for Fred undrer sig over, at danske journalister kun fokuserer på politikere og lande som ønsker at føre krig i Libyen. Som et eksempel ønsker Tyskland ikke at føre krig, se her:http://www.thelocal.de/national/20110317-33781.html Her siger den tyske udenrigsminister Westerwelle bl.a.: - ”Tyskland burde lære fra sin nyere historie, at militære interventioner ikke er nogen løsning.” ***
Så du "Ross Kemp i Afghanistan", del 4, 16.3.2011? Den havde følgende triste "højdepunkt": Tre engelske doldater døde af at blive bombet af et amerikansk fly. Man så, at de resterende soldater hurtigt afskrev deres kammerater og acceptererde at de var døde. En mængde psykologiske forsvars-mekanismer træder i kraft og ingen viser følelser. De reagerer unaturligt, hvilket ikke kan være sundt for unge mennesker. Endvidere bliver hævn-motivet stort og holder soldaterne i gang i krigen med nye angreb. Nye baser bliver opkaldt efter faldne... DANMARK FOR FRED mener stadig, at krig er helvede på jord.
*** 13.marts 2011: I vores kritiske gennemgang af de politiske partiers forsvars-politik, er vi nu nået til SF. Se vores brev til SF's vælgere, samt vore øvrige kommentarer under "De politiske partiers krigs/fredspolitik" til venstre. *** 12.marts 2011: Katastrofen i Japan er forfærdelig og de skal selvfølgelig hjælpes. Men det viser noget om EU og USA, at de straks sender koordineret hjælp til Japan - og ikke gør det til de stakkels mennesker i Libyen. Læs følgende fra DR: USA og EU iler med hjælp til Japan
EU har aktiveret den såkaldte "civilbeskyttelsesmekanisme", der gør EU i stand til at koordinere de 27 medlemslandes hjælpeaktiviteter. - Vi reagerer på Japans anmodning om bistand så hurtigt som muligt, siger den ansvarlige EU-kommissær Krisalina Georgiewa. 10.marts 2011: Libyen er desværre et klasseeksempel på, hvilke internationale udfordringer Danmark kommer ud for i fremtiden. Skal vi angribe? Løkke snakker med Obama. Den nye ikke-partipolitiske fredsbevægelse DANMARK FOR FRED ønsker ikke militære tropper indsat, men en aktiv humanitær hjælp, evt. støttet af militære styrker.
*** Læs Uffe Ellemanns blog om Libyen:http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2011/03/08/skal-der-gribes-milit%25c3%25a6rt-ind-i-libyen/ ***
Uddrag fra artikler i Jyllandsposten om danske soldater, august 08: ”… især min mor synes, at det er frygteligt, at jeg tager derned. Forleden kom hun ind og sad på kanten af sengen, og så begyndte hun at græde. Man skal vide, at det tager meget hårdt på den nærmeste familie, når man vælger at tage af sted,« siger Henrik Brandt Sørensen.” Kilde: http://jp.dk/indland/article1403751.ece ”Det politisk korrekte er at sige, at man drager i krig for afghanerne, men i sidste ende gør man det jo for sin egen skyld, understreger Morten Riis Hansen.” http://jp.dk/indland/article1403052.ece ”Jeg ved fra de tidligere udsendelser, at man er mærkelig og asocial, når man vender hjem. Man får svært ved bare at deltage i en 50 års fødselsdag.” http://jp.dk/indland/article1403057.ece Blandt andet derfor er DANMARK FOR FRED imod krig og for brug af fredelige midler til at forebygge / lindre internationale konflikter! ***Vi kan ligeledes anbefale Jyllandspostens artikel-serie "Hjem fra krigen". Klik ind på: http://jp.dk/system/topicRoot/Hjem_fra_krigen/ *** Så du "Ross Kemp i Afghanistan, del 3", DR1 6.3.11? Udsendelsen havde følgende triste "højdepunkter": - soldaterne véd på forhånd intet om, hvorledes det er, at være i krig. De blev overraskede... - soldaterne kæmper udelukkende for sig selv og hinanden - de engelske soldater kan ikke vende tilbage til deres hjemland og kun skyde med løs krudt. Det er alt for kedeligt. - Mor græd over mistet søn og ville hellere ha haft sin søn hjem end en medalje... Protester mod krig! *** Læs om dette i "Artikler": Amerikanerne har for længst fundet ud af, at det er skadeligt at være i krig: 20-35 % veteraner har psykiske skader. *** Så du "Ross Kemp i Afghanistan" del 2 på DR1, den 27.2.2011? Udsendelsen havde følgende triste "højdepunkter": - Efter 6 års krig havde englænderne endnu ikke formået at opbygge noget konkret til befolkningen. - Ross omtalte, at han så mange børn uden lemmer efter mine-sprængninger - 4 børn såret efter ild-kamp - de lokale er imod ISAF-styrkerne DANMARK FOR FRED mener stadig, at krig er u-menneskeligt. Protester i første omgang, ved at købe et af vore klistermærker - eller en plakat! ***
USA’s forsvarsminister advarer mod krige som Irak og Afghanistan. New York Times fra den 25.februar 2011 bringer en artikel under overskriften: “Warning Against Wars Like
|
Velkommen til Danmark for Fred
- Vi er en uafhængig fredsbevægelse, stiftet 21.1.2011 -
Vi arbejder for et Danmark som i fremtiden kun benytter fredelige midler som bl.a. konfliktløsning, stjerne-diplomati og humanitær hjælp i internationale konflikter.
Ikke mere militær angrebs-vold som i Afghanistan, Irak og Libyen!
Vold og magt skal vige for fred og ret!
- Semper excelsius -
DANMARK FOR FRED - danmarkforfred@live.dk
Følg os på Facebook - Opdateret 19.maj 2012